Jeg lever stadig (ovenpå en måned og en nats virkelighedsflugt)

Hvor meget det end rager jer, så lever jeg stadig. Der er ikke sket meget på den her blog den sidste måned, det er da en skam, men måske det har gavnet mit sociale liv. Der er i hver fald sket mange ting i det virkelige liv, eller det nærmeste vi kommer på det:

Fang nu for fanden dit liv, Søren M!
Jeg vil lade hverdagen forlange at blive optaget! Jeg må begynde at tage mit kamera med mig noget oftere. Så mange smukke og flotte ting flyver forbi mit hoved hver dag. Men det er klart, ikke alt kan fanges med et kamera, og derfor skriger jeg hver aften til mig selv:

Noter hvad der sker omkring dig!
Mange ting kan jo ikke fotograferes eller filmes - i hvert fald ikke uden en pinlig eskalering af situationen - og derfor skal der lyde en opsang til mig selv om at gribe kuglepen og notesbogen, som alligevel ligger og venter i min jakkelomme.

Vær nu bare grim, farverig og queer!
Enhver der ikke lider af indoktrineret analforskrækkelse og/eller stavnsbundne kønsidealer ved, at det kan være en kamp uden lige at give heterosexisme og kønnets traditioner tæsk. Hver dag vågner jeg til lyden af skænderi i min krop, når to køn er uenige i hinandens makeup. Det er blevet som populærmusik at være storsindet, men: "Om jeg nogensinde skal tage mandeskoens kvindelige stedfortræder på? Nej!", siger enhver. Du er til mere gavn, hvis du sætter dig ud på Nytorv og beder folk brække sig i din mund.



Det er tre ting jeg har lært. Nærmere genlært. Det skriger jo til himlen, at jeg egentlig ikke er noget på nær de tusinde alen regler og love jeg noterer i mit hoved og hjerte. Nu står det skrevet på ny, og jeg kan kun vente på at de bliver visket væk, og der igen kommer en fanatisk fantast og skriver i min hjerne - tak for sidst.

Hvad har jeg lavet den sidste tid? Jeg har besluttet at gå i afleverings- og lektiecølibat, hvilket nok alligevel, forhåbentlig, forsvinder igen på mandag (snydt, jeg har haft et par stykker på nakken de sidste dage). Derudover har jeg kæmpet med en udstilling på KUL i Nordkraft sammen med andet godtfolk og kunstnertyper fra Aalbronx og omegn. Tre billeder blev det til, tag endelig ind og kig. Jeg har besluttet mig for at smide de grå skyer, der huserer min samvittighed, væk og ryge lige så mange cigaretter der skal til, før jeg er tilfreds.

Det er min egen revolution, jeg deler gerne, men for guds skyld:
Stjæl ikke de unges revolution!