Mellem rulletobak og mørbankede barberblade

Da jeg stod op denne morgen (en time senere end normalt) havde jeg en følelse af at kunne klare alt (ligesom den følelse man får, når man snakker med en ekspedient i FONA). Huset var tomt og udenfor stod blomsterne på tæer og råbte om MERE BLUES(!). Jeg skuffede dem kortvarrigt, men så kom beatles på, og mælkebøtterne gav den gas til Come Together. Skyerne gav plads til solen og jeg stemplede et glas kaffe. Musikken gik amok og hunden gøede og jeg selv både råbte og skreg - og dansede, hoppede og spillede luftguitar. Jeg tog min lysebrune frakke med roser på indersiden på selvom jeg ikke skulle gå endnu (jeg føler mig bare så sexet i den). Drak min kaffe, spiste mine to grønne æbler og børstede mine tænder. Jeg overvejede hvilken musiker der skulle akkompagnere mig denne morgen til bussen, og efter en let diskussion med mig selv gik der ikke to sekunder før Joe Cocker bragede i mine ører. Jeg tog hånden i min jakkelomme og fik fat i lighteren mellem alskens lommefund. Rullede en rød Bali S og slikkede den (i et ømt scenarie). Lighteren knitrede da den smed mig ud af døren med taske på ryggen og kræft i lungerne.

Dage som disse skal kysses og elskes! Det handler om at slippe hæmningerne som en nøgen muslim: