De fattige kan fandeme stå op i toget!

En usolidarisk togtur: Enorme problemer med togtrafikken op til jul har fået transportminister Hans Christian Schmidt til at love forbedringer på togrejsen.
Blandt andet lover transportministeren en billigere togbillet. Et af tiltagene fra ministeren lyder, at de passagerer, der er villige til at stå op, garanteres en billigere togbillet.
Ministeren spår flere glade kunder, hvis man giver dem, som gerne vil stå, ret til at spare på billetten. Jeg tror, at dette forslag vil få en degressiv virkning, da det ikke bliver dem, der gerne vil stå op, der sparer penge, men derimod dem, der gerne vil spare penge, der bliver nødt til at stå op. Det skal i fremtiden være helt centralt for den offentlige transport i Danmark, at alle mennesker - uanset størrelsen på pengepungen - kan rejse med den offentlige transport på lige vilkår. Hvor det i forvejen er ganske svært at tage med toget, hvis man er gangbesværet, vil dette forslag forværre den situation for rigtig mange handicappede, hvoraf mange i øvrigt ikke har mange penge i ryggen, nu hvor politikerne ønsker at likvidere fleksjobordningen, og ynder at sætte handicappede på endestationen; livstid.
Med dette forslag skabes der skel i toget, hvor passagerer med mange penge kan sidde ned (måske endda på det famøse DSB'1), mens de, der ikke har en pung af guld, må stå op. Jeg vil spørge hr. transportminister, om det virkelig kan passe, at han ønsker, at det kollektive transportsystem skal tilbyde den bedste plads til højestbydende?

En del af indlægget er blevet bragt i Nordjyske Stiftstidende, og kan læses her!

(Ps: Så er det snart nytårsaften? Det bliver crazy!)

2 kommentarer:

  1. det bliver garanteret klasseopdelt som vores samfund i forvejen i højere grad er.
    Det mærker man blandt andet også, en travl fredag eftermiddag, hvor toget er fyldt. Næsten! Der er nemlig 15-20 ledige, ureserverede pladser inde på DSB'1, men dem kan man ikke få. Nej, selvfølgelig ikke. Og men en guitar på ryggen, to kæmpestore kufferter og en fjällræv, skulle man tro, at deres bagageplads ikke var for det finere herskab. Så man må klemmes sammen mellem bagage og mennesker i den lille forgang.

    Sikke da et system.

    (Hvis der er noget det bliver, er det crazy d. 31)

    SvarSlet
  2. - Hvilket på mange måder er fantastisk, for hvor kommer man mange nye, svedende og lækre mennesker i møde. Ej, det er skide skørt! Og ja, hvor er det et sygt samfund, hvor mennesker med penge (eller omvendt) kan sidde roligt med deres kop luxuskaffe og Jyllands-Posten i hånden, mens vi andre kun kan kigge misundeligt til. Men hvad kan man forvente, når vi ligger en stor del af firmaet i private hænder med kapital for øje?

    SvarSlet