Paradise regayned - Fra Roskilde til Berlin og Bretagne

Der er noget dejligt over at sidde her på gulvet (solvangen) i min egen lille nordjyske ligustergade oven på 15 dages fantastisk rejsen i verdener, som man ikke turde håbe på fandtes. Gøglerierne startede på Roskildefestival.

Ni dage på Dyrskuepladsen i Roskilde til en unik festival med den camp der hygger sig aller fucking mest, god musik en mas (der bl.a. tæller Kings Of Leon, M.I.A, Afrocubism, Tarrus Riley, The Strokes, Oh land og Kaizers Orchestra), ravefester, ekstremt godt vejr, øl og en masse tobak i alle afskygninger af alskens balfaldera. Der kan skrives mange meters smukke ord om det, hvilket er gjort, men disse holder jeg cyberspace foruden - dermed ikke dig! Efter denne gik rejsen med bus til Berlin. (Dog nåede jeg at deltage i en hyggelig bålaften mellem Ros og Berlin: Det resulterede i en svømmetur i Lindenborg å). I Berlin lagde vi ud med at besøge en russisk kommunistcafé - én ud af mange caféer der fik visit af os. Udover disse var vi omkring resterne af Berlinmuren samt på Schwules Museum - et besøg værd! Ud af døren fra museet på Mehringdamm 61 med fornyet energi og kreative, aggressive og progressive idéer til hvordan verden bliver et bedre sted at være. Sidste dag i Berlin havde vi ikke noget sted at sove og indstillede os på en nat på gaden, men da vi sad på bænken udenfor en kiosk på Grünbergerstrasse i Friederichshein forvandlede bænken sig hurtigt til en hektisk station hvor hidtil fremmede mennesker kunne forenes over øl og cigaretter. Alt fra en Sri Lankansk shaman der ønskede at bruge planter til at helbrede min syge fod (samt hans ven der ville skære min fod af (fuld gammel mand med en lommekniv - nej tak)) til en traumatiseret mand der mest af alt ønskede sex den aften. Blandt alskens mennesker og andet godfolk kom Vincent, der tilbød os at sove ved ham denne (i øvrigt regnfulde) nat.

Og nu sidder jeg her med en dejlig fornemmelse i maven. Lidt ligesom hvis man ryger vandpibe med mælk, så røgen bliver rigtig fed. Sådan en fed røgsky af lykke florerer i min mave lige nu.

Om en uge går turen videre med min familie til jazzfestival på Bretagne, hvor bl.a. den danske jazz-gruppe Juizz spiller. Rødvin, varme, jazz og mennesker, mm.

3 kommentarer:

  1. Åh, hvor smukt, det hele.

    SvarSlet
  2. This Machine Is A Fascist11. juli 2011 kl. 16.03

    På Bretagne???

    SvarSlet
  3. Du er sød, Pauline.

    På Bretagne? Ja, den er god nok! Eller også er det /i/ Bretagne, men jeg tror nu nok det er /på/ Bretagne.

    SvarSlet