Kan bøsser flyve?

»Selvfølgelig kan bøsser flyve. Det burde fremstå som en selvfølgelighed for alle. Dem der ikke får flyvende bøsser på nethinden, nu, tænker klart. Alt for klart og ikke korrekt. Jeg fristes næsten til at sige noget. Her kommer det: Des højere en bøsse flyver op, des mere bøsse er han, og vi tænker; hold kæft en bøsse! Sikke et liv den bøsse må have deroppe i skyerne, men ikke ham der med knuder på vingerne, der svæver nogle centimeter over asfalten, hvilket bestemt ikke er negativt, for uden dén bøsse ville asfalten ikke blomstre som den gør. Selvfølgelig er der plads til alle bøsser - der flyver vel og mærke, ja det burde fremstå som en selvfølgelighed. Selv ham den skizofrene bøsse der spiller sange for skyerne, ja, ham der altid lægger an på de andre flyvende bøsser. Det er ham der altid tager Bus nr. 8 - bøssebussen, eller analbussen som den kaldes i miljøet, som i øvrigt ynder at kaldes queer-miljøet efter en voldsom konflikt med en anden bande. En rigtig bøssebande, større end de største bander, større end militær og politi - til sammen! Forestil dig når 10.000 bøsser flyver afsted. Tro mig når jeg siger, at det kan mærkes i Indien - og høres for den sags skyld. Det er nok relevant at nævne, at flyvende bøsser ikke nøjes med at flyve. De synger jo også, ja de skriger vel nærmest. Mange alen deroppe hænger de og skriger deres anale bekendelser ud til den ganske verden, og det er de mest sexede og ærlige beretninger, aldeles uden censur. Et citat ville være højst upassende her, men hæft dig alligevel ved, at de ingen hæmninger har, de flyvende bøsser dér, og jeg fristes til at påskrive bøsserne, at netop mangel på hæmninger er grunden til at de flyver. Mon ikke jeg også ville grine så voldsomt, hvis den velkendte og skizofrene bøsse kravlede op i Nr. 8, og ikke kom flyvende med sine løse vinger, og jeg kan lige se for mig, hvordan folket i bussen vil nive deres arme, når de ser, at der ligger en bøsse på gangen i bussen, for det er nok ikke et emne man taler meget om - ja nærmest et tabu; et i den grad ømtåleligt emne, og jeg husker klart alle de gange snakken er faldet på emnet: Bøsserne der ligger der og fylder i gangen, og det eneste det kræver at få dem på fode igen, er et enkelt spark. Ja, nu sagde jeg godt nok på fode, men jeg mener selvfølgelig på vingerne. Det burde fremstå som en selvfølgelighed for alle. Jeg bliver nu mest glad, når jeg ser, at bøsserne flyver blandt skyerne. Du skal bare se, det er en langt mere produktiv og nydelig bøsse, end dem der ligger og fylder på gangen i bussen.«




























(Queer Jihad)