Mandagsfrustrationer

To ting der sætter mit pis i kog, men som jeg ikke siger noget til:


Dovenskab: JEG ER KRAFTEDEME ikke doven! Okay, nok er jeg doven når jeg skal vaske op, lave mad eller lave lektier, men jeg magter ikke at høre, at jeg skal tage mig sammen og gå i stedet for at tage bussen! "Jeg kan fandeme ikke gå så langt når der både sner og blæser" svarer jeg med muskelsvind som mit alibi. "Så bruger du handicapkortet igen, hva?", NEJ JEG GØR FANDEME IKKE. Om så det lyder nok så sjovt, og åh hvor kan vi ikke stoppe med at grine, så er det aldrig sjovt, når folk lige kaster den i hovedet på mig. Så stop for helvede med det, og stop med at bestemme hvordan jeg kommer frem og tilbage i denne verden.

Et ultrakort eventyr om hvorfor tillid er en myte: Der var engang en pige, der ville flytte. Hun fortalte til sin ven, at hvis han kvittede smøgerne, så ville hun kvittere med at blive på hjemstavnen. Efter en uge virkede alt godt for drengen, der nu var røgfri, men så besluttede pigen at bryde løftet. Drengen kvitterede med at ryge en smøg.

Dagen idag er andet end frustrationer. Der er smukt udenfor, og himlen er blå. Sne er en god kontrast til te, og Casiokids spiller i mine øregange. Det er da lækkert hva'?

Giv jer selv et kys