Pakistan, pis og papir

Det er skønt som folk kan sætte mit pis i kog i de her dage:

Pakistan og smålighed: Smålighed af værste skuffe er det, når jeg op til flere - ja faktisk rigtig mange - gange er stødt på folk, der mener, at vi slet ikke skal støtte Pakistan*, efter "de brændte vores flag" og pissede på vores ambassade. Folk mener ikke man skal give staklerne i Pakistan en bøjet femøre, efter selv samme mennesker gav os dis på det voldsomste!

Jeg bliver ikke bare sur og gal, når jeg læser sådan noget. Jeg bliver faktisk skide ked af det, og tænker hvordan kan man sige sådan? Hvordan kan man stille et brændt flag op mod mange millioner sultende mennesker? Jeg håber nogle af disse mennesker vil forvilde sig ind på min blog, og fortælle mig, hvorfor vi ikke skal støtte Pakistan.

First of all, så var det jo ikke Pakistan der brændte vores flag. Det var en gruppe fanatiske og fundamentalistiske muslimer, og derfor er det sgu helt hen i vejret, at beskylde over 180 millioner mennesker for dén gerning.
Second of all, vil jeg mene, at selv hvis der var statskontrolleret mediebevågning og statsstøtte da man brændte flag og ambassade af, så skal vi stadig hjælpe dem i nødens stund. Hvis vi ikke sender vores hjælp til Pakistan, er det en reel dødsdom til et helt folk.
Third of all, og i sammenhæng med ovenstående, ville vi jo heller aldrig drømme om at dødsdomme alle mennesker der er aktive i Al Qaeda, selvom de har stået bag grusomme forbrydelser.

Jeg håber folk vil tænke på, når de nægter Pakistan støtte, at det rent faktisk er en reel dødsdom. Og det bare fordi de brændte et flag, der nu engang er vores. Folk skal glemme den der nationalliderlige mentalitet, og vise solidaritet!


*Det er måske gået din næse forbi, jeg ved det ikke. Men for et efterhånden godt stykke tid siden, blev Pakistan ramt af en pokkers masse vand, så en masse menneskers hjem og liv blev skyllet væk.

2 kommentarer:

  1. jeg kunne godt have brugt dine ord, da jeg forleden forsøgte, at overbevise en gut om at hans mening om pakistan(hvilket var dén med "de får ikke en bøjet femøre"), var helt hen i vejret. du har så ret! og tak for det

    SvarSlet
  2. Jamen er det ikke bare vildt sygt, at nogle tænker sådan? Det synes jeg. Kopier alt hvad jeg skriver, citer det, gør hvad du vil med mine ord! Det går jo til en god sag:)

    SvarSlet